Af Lars Münter, Komiteen for Sundhedsoplysning og Rådet for Bedre Hygiejne
Med fuld fokus på smitte i 2020 har hygiejnen gode kår. Eller det skulle man i hvert fald tro. Der er imidlertid endnu værktøjer, vi ikke anvender særlig godt.
Nudging blev klart et mere kendt begreb i 2020. Sammen med en række andre nye ord og begreber fik danskerne kendskab til metoder og værktøjer, som de fleste ikke kendte i forvejen – ofte som del af en anden hverdag. På flere måder har pandemien da også skabt nogle nye rammer for virkeligheden og hverdagen, men desværre ofte som led i en undtagelsestankegang.
For anvendes hygiejne korrekt, er der som regel hverken behov for mere eller mindre. Sikkerhedsselen virker fint – hvis man bruger den. Udfordringen under pandemien er dels, at vi får tænkt nye tiltag som noget midlertidigt fremfor at erkende, at pandemiens gode vilkår i en række situationer skyldes, at vi faktisk har nøjedes med hygiejne-light i mange situationer før krisen.
Vi vidste da allerede før corona, at håndhygiejne kunne stoppe sygdomme – men havde hverken installeret håndvask eller håndsprit i indgangspartier eller ved buffetbordet. Vi vidste allerede, at mindre rengøring reducerede sikkerheden, men sparede hvert år. Vi vidste allerede, at vuggestuepest spredte sygdomme, men satte flere børn på stuerne. Vi vidste allerede, at skolerne manglede tilstrækkeligt med toiletter, men går den, så går den!
Et bedre 2020?
Man kan dog også se, at der i 2020 skete meget mere og bedre. Håndspritsdispensere skød op som paddehatte og skiltene på døren blev større og flere. Jo, der blev mere, men der blev faktisk ikke bedre. Vi har reelt ikke flyttet om på fysiske rammer eller andet i eksemplerne ovenfor. Vi har lukket, åbnet og lukket, men ikke redesignet.
Tænk også på dine oplevelser i butikslivet. Nogle få er begyndt at arbejde med gå-retninger, men bredden af døre eller gange er de samme, håndsprit placeres forkølet ved indgangen uden lys, bom eller andet, som gør en designet proces ud af oplevelsen.
Tidligere undersøgelser omkring håndhygiejne antyder, at vi rent faktisk alle sammen gerne vil. For mens der ganske rigtigt ofte er et større antal, der glemmer sæbe eller sprit, så er det som regel ikke et fravalg af renheden. En test viste fx at mange glemte sæben, men stort set alle brugte vandhanen.
Tilsvarende gælder om andre coronaregler. Vi er langt overvejende positivt indstillet og prøver det bedste vi kan, selvom rygtet desværre ofte siger noget andet. Men dårligt design og mangelfuld træning gør hverdagen vanskelig at navigere i. Man kan således sige, at det ikke er et spørgsmål om volumen – budskabet er forstået; nu mangler vi bedre rammer. Så mens borgerne individuelt har en rimelig sundhedskompetence, så er det måske organisationerne og institutionerne, som vi bør arbejde med. På videns- og uddannelsessiden kan man jo fx spørge: Hvordan forholder det sig med hygiejnisk træning af medarbejderne? Hvor er kurset i sikkerhedsregler? Hvor er den årlige håndvaskedag? Den kunne jo holdes sammen med brandøvelsen.
Og på designsiden kan med supermarkederne som eksempel spørge, hvorfor man ikke kobler håndspritten til den elektriske bom på vejen ind? Eller sørger for en central placering med tydelig belysning? Eller indbygger specialtilbud i infoskærmen? Man kan sagtens designe sig til 100% compliance. Men er det så borgernes eller organisationens sundhedskompetence, der halter, når det ikke sker?
En systemisk udfordring
Lokalt har indsatsen klart også været udfordret af mangel på specialiseret fagpersonale. Senest har også sundhedsministeren nævnt, at hygiejnesygeplejersker er kritisk vigtige, men en mangelvare. Og faktisk har vi manglet dette specialiserede fagpersonale i årevis. Erkendt det. Talt om det. Vredet hænder. Men ikke lavet et uddannelsesprogram eller en incitamentstruktur (og i flere år helt savnet selve uddannelsesmuligheden). Vi har faktisk stadig ikke lavet en strategi for øget uddannelse af disse.
En kendt politiker mente jo, at corona ville forsvinde en dag. Og ja, det gør den givetvis. Sagen er dog, at smitsomme sygdomme skam er med os altid. Så jo før vi gør op med undtagelsestankegangen og i stedet får arbejdet med redesign af rammer og træning, jo bedre. En god satsning på sundhedskompetence handler med andre ord her ikke om individerne, men om tilpasning af vores virkeligheden til at afspejle den adfærd vi ønsker at understøtte.
Vi har for længst erkendt, at man ikke kan bede bilisterne lade som om, at der er en rundkørsel – eller bare være dydige nok. Man bygger om. Og mens brugen af cykelhjelme bestemt vidner om, at målgruppen faktisk godt kan overtales til ny adfærd, så har yderligere fokus på design hjulpet til både lettere og mere avancerede løsninger til brugerne.
I 2021 skal der udrulles vacciner. En gylden mulighed, som forhåbentlig kan føre til, at vi kan lægge corona bag os. Man kan så samtidig håbe, at vi endelig får husket at kigge fremad også – der er mange værktøjer tilbage i værktøjskassen, som med fordel stadig kan hjælpe os overfor influenza, forkølelse eller roskildesyge – som vi bestemt har brug for overfor antibiotikaresistens også. Corona har afsløret mange ting, og bl.a. at problemet med sundhedskompetencer sagtens kan være systemiske fremfor individualiserede.
Lars Münter, chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning og sekretariatschef i Rådet for Bedre Hygiejne. Email: munter@sundkom.dk
Dansk Health Literacy Netværk 