Nytårshilsen

af Kristine Sørensen, formand for Dansk Health Literacy Netværk.

Vi har sagt farvel til 2020. Et år med massive sundhedsmæssige udfordringer på myndighedsniveau og i befolkningen. Det har også sat fokus på den strukturelle skævvridning som findes i sundhedssektoren, når det gælder social og etnisk ulighed. Desværre findes denne gradient også indenfor sundhedskompetence-området. Jeg håber, at de otte anbefalinger fra vores GPS’en om sundhedskompetence kan være med til at mindske uligheden i fremtiden. Myndighederne opfordres til at gå foran ved at integrere anbefalingerne som en del af deres daglige arbejde med borgerne og synliggøre hensyn til sundhedskompetencer i deres service. Vi kan alle være med til at gøre en forskel på individuelt og strukturelt niveau.

Vidensdeling er et vigtigt element i udbredelsen af kendskabet til sundhedskompetencer og deres betydning. Vores første nationale konference som var arrangeret i foråret 2020 blev desværre aflyst på grund af pandemien og det har ikke været muligt at afholde den senere på året af samme årsag. Vi håber, at det lykkes i 20021. I stedet er der taget initiativ til Dansk Health Literacy Netværks blog – et sundhedskompetent Danmark som et vidensforum og udstillingsvindue for alle de gode initiativer, der foregår. Tak til alle som har bidraget med artikler. Jeg håber, at mange flere benytter sig af muligheden i det kommende år.

Forskningen indenfor sundhedskompetencer i Danmark er stigende. Vi afventer blandt andet resultater fra det store M-POHL samarbejde, hvor Danmark deltager i den europæiske befolkningsundersøgelse under ledelse af Henrik Bøggild fra Aalborg Universitet med støtte fra Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Der kommer også nyt om corona-relaterede sundhedskompetencer fra UC Syd. Torben Lykke Sørensen og hans team på Sjællands Universitetshospital har desuden sat fokus på sundhedskompetence og øjensygdomme og indflydelsen på de kliniske arbejdsgange. Det samme har Sarah Fredsted Villadsen fra Københavns Universitet indenfor svangreomsorg. Der foregår meget rundt om i landet og vi ser frem til at høre om de forskellige indsatser.

Politisk er der større og større bevågenhed på sundhedskompetencers betydning for folkesundheden. Sundhedsstyrelsen arbejder på nye tiltag, WHO i Europa og globalt integrerer perspektiverne i nye strategier, Europarådet analyserer medlemslandenes tilgang til sundhedskompetencer og OECD kobler sundhedskompetencer med sundhed- og trivsels-dagsordenen. Pandemien har vist at folks adgang til forståelig information, informeret beslutningstagning og mulighed for at agere hensigtsmæssigt har stor betydning for deres adfærd. På Global Health Literacy Summit i oktober 2021 bliver der mulighed for at lære mere om den internationale indsats og jeg håber, at mange af jer har mulighed for at deltage og dele ud af jeres erfaringer.

Det er vigtigt, at vi i 2021 får endnu bedre indsigt i, hvordan sundhedskompetencer kan integreres i praksis. Interventionsforskning er blandt andet med til at belyse de mange forskellige dimensioner og vi kan blive endnu bedre til at dele vores viden om, hvad der virker og ikke virker. Når der tages udgangspunkt i borgernes og patienternes behov, ønsker og muligheder er der endnu større chancer for, at man opnår det ønskede resultat.

Uddannelsesmæssigt er det mit håb, at sundhedskompetencer bliver en del af pensum i de sundheds-og social-relaterede uddannelser i de kommende år og også gerne på journalistuddannelsen og andre uddannelser med fokus på formidling. Befolkningens sundhedskompetencer er et anliggende for mange discipliner og sektorer og den tværfaglige indsats kan på ingen måder undervurderes.

2020 var også året, hvor vi skiftede formand. Tak til Helle Terkildsen Maindal for den store indsats i de første fem år af netværkets levetid. Tak for det gode samarbejde i de forgangne år og i fremtiden, hvor du blandt andet fortsætter i ledelsen af Dansk Selskab for Folkesundhed. Held og lykke med de nye opgaver.

Pandemien hærger endnu og vi må stadig ikke glemme kroniske syge, den mentale sundhed og andre sygdomme i Danmark. Jeres daglige indsats er med til skabe kvalitet og livskvalitet for den enkelte, for deres pårørende, for deres lokalsamfund og for Danmark. Dansk Health Literacy Netværk har i skrivende stund 281 medlemmer i LinkedIn-gruppen som er vores samlingspunkt. En stor tak lyder til jer alle for jeres vigtige arbejde med at sætte sundhedskompetencer på dagsordenen og skabe et sundhedskompetent Danmark.

En fugl der sidder i træet er ikke bange for at grenen knækker, fordi dens tillid er ikke til grenen, men til at vingerne bærer. Mit ønske for 2021 er, at vi i Dansk Health Literacy Netværk sikrer at mange flere bliver sundhedskompetente og får tillid til at vingerne kan bære og grenene med, hvis uheldet er ude.

Godt nytår!

Kristine Sørensen

Formand for Dansk Health Literacy Netværk

Måling af befolkningens health literacy i Europa

Af Kristine Sørensen, Dansk Health Literacy Netværk.

Danmark er med i et europæisk WHO-netværk kaldet M-POHL (Measuring Population and Organizational Health Literacy). Netværket organiserer befolkningsundersøgelser med fokus på health literacy. Netværket er opstået efter den første europæiske health literacy undersøgelse (HLS-EU-undersøgelsen), der fandt sted i 2011 med deltagelse af otte lande (Bulgarien, Holland, Irland, Spanien og Grækenland, Polen, Tyskland, Østrig). HLS-EU-projektgruppen er siden vokset til et etableret netværk med væsentlig flere deltagere.

Netværket er åbent for alle medlemslande i WHO´s Europaregion. Delegationerne består oftest af både forskere og embedsfolk for at sikre en politisk forankring af resultaterne og skabe fælles fodslag om initiativer, der kan skabe bedre rammer for health literacy i Europa. På nuværende tidspunkt deltager 28 lande i samarbejdet: Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Israel, Italien, Kazakhstan, Luxembourg, Norge, Poland, Portugal, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland,  Ukraine, Ungarn og Østrig.

Formålet med netværket er at øge health literacy ved at styrke samarbejdet mellem forskning og den politiske sektor. Det sker blandt andet ved at sikre en integrering af health literacy som en sundheds-og kvalitetsindikator i  de regelmæssige befolkningsundersøgelser, der er med til at guide den politiske dagsorden. I fremtiden vil man også fokusere på at måle sundhedssystemets organisatoriske og strukturelle sundhedskompetencer. De løbende studier skal være med til at videreudvikle indsatsen i Danmark og i Europa på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Netværkets første studie hedder HLS-19 (health literacy survey 2019). Her  fokuseres der på befolkningens generelle health literacy, men man har også forskellige del-elementer, som landene kan vælge imellem. I Danmark har vi således valgt også at studere befolkningens digitale sundhedskompetencer. Nogle lande har allerede været i gang med dataindsamling, men i Danmark blev vi som mange andre lande forsinket af pandemien. Det er dog planen, at få undersøgelsen skudt i gang i løbet af efteråret 2020. Den danske HLS-19-undersøgelse  ledes af Henrik Bøggild, Aalborg Universitet i samarbejde med Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Resultaterne bliver offentliggjort i løbet af 2021.

Man kan finde mere information om M-POHL på netværkets hjemmeside: M-POHL.net.


Kristine Sørensen er formand for Dansk Health Literacy Netværk og medlem af den danske M-POHL-styregruppe og følgegruppe.