Oktober er sundhedskompetence-måned

Af Kristine Sørensen, Dansk Health Literacy Netværk.

Oktober er udnævnt til sundhedskompetence-måned og bliver fejret verden over. Idéen er skabt af Helen Osborne fra USA. For at synliggøre forskning og aktiviteter, der foregår i Danmark, er der taget initiativ til denne blog som et supplement til vores LinkedIn-gruppe. Vi er nu mere end 250 medlemmer i gruppen og det vil være interessant at se, hvad der foregår rundt om i landet. Vi håber derfor, at du har lyst til at udbrede kendskabet til sundhedskompetencer og dele dine erfaringer ved at skrive en kort artikel til bloggen. Hvad forsker du i? Hvilke projekter er du i gang med? Har du nye indsigter, du vil dele? Er der noget, du synes skal på dagsordenen? Del gerne dine perspektiver på, hvordan vi kan skabe et sundhedskompetent Danmark.

Send dit bidrag på 300-800 ord til sundhedskompetence@gmail.com. Efter godkendelsen bliver indlægget offentliggjort på bloggen.


Kristine Sørensen er formand for Dansk Health Literacy Netværk. Hun har stiftet Global Health Literacy Academy og er præsident for International Health Literacy Association.