Af Laura Emilie Møller-Hansen og Mia Louise Behn Hansen.
Sundhedsstyrelsen beskriver, at sundhedsvæsenet skal være for alle . Det indikerer, at der i det danske sundhedsvæsen skal være plads til alle slags patienter uanset individuelle behov. Mellem linjerne beskriver Sundhedsstyrelsen dog også, at den enkelte patient forventes at være proaktiv og tage ansvar for egen sundhed. Der er dermed en indirekte forventning til, at man som patient skal være en aktiv deltager i sit forløb i sundhedsvæsenet.
Samtidig kender de fleste af os godt sandheden; ikke alle kan og tager ansvar på lige fod med andre. Nogle af udfordringerne for sundhedsvæsenet handler derfor om, hvorvidt sundhedsvæsenet formår at skabe de bedste muligheder for, at alle patienter kan tage ansvar og være proaktive, samt at patienterne bliver motiveret til at være aktive deltagere i deres egne forløb.
Det er et kendt og stort samfundsmæssigt problem, at der er en stor ulighed i sundhed i Danmark . Der er mange måder at forsøge at mindske uligheden i sundhed på, men vi mener, at tilgangen til sundhedsinformation er et vigtigt punkt at tage fat på. Patienter bliver i mange dele af sundhedsvæsenet mødt af sundhedsinformation lige fra det øjeblik, hvor de skal i kontakt med sundhedsvæsenet. Sundhedsinformation kan derfor i høj grad argumenteres for at være afgørende for patienternes adgang til sundhedsvæsenet. Hvis man generelt i sundhedsvæsenet begyndte at tage mere hensyn til patienternes sundhedskompetence, tror vi på, at man ville kunne se en forskel i uligheden i sundhed.
Ulighed grundet sundhedskompetence?
Patienters sundhedskompetence afhænger af faktorer såsom alder, køn, uddannelsesniveau og socioøkonomisk baggrund, men også af kontekst og helbredsmæssig status. Flere danske studier har påpeget, at flere i den danske befolkning (op til 40%) har svært ved at forstå sundhedsinformation og navigere i sundhedsvæsenet som følge af lavere niveauer af sundhedskompetence . Derfor er der stor forskel på patienters sundhedskompetence, og patienterne har dermed forskellige forudsætninger for at finde, læse, forstå og anvende sundhedsinformation i relation til egen sundhed.
Hvis patienter ikke kan forstå sundhedsinformation, har de ikke mulighed for at drage nytte af og handle på baggrund af informationen. Dette betyder helt konkret, at patienter i sådanne tilfælde ekskluderes fra muligheden for at tage ansvar for egen sundhed. Sundhedsinformation, der ikke er tilpasset patienters varierende sundhedskompetence, risikerer derfor at forstærke den eksisterende ulighed i sundhed, fordi nogle patienter grundet et højere niveau af sundhedskompetence har bedre forudsætninger for at forstå sundhedsinformation. Dermed er det kun nogle patienter, der har mulighed for at forstå sundhedsinformation og anvende den til fordel for egen sundhed.
For at imødekomme patienternes forskellige niveauer af sundhedskompetence kan man arbejde ud fra to perspektiver; enten ved at øge patienternes sundhedskompetence til højere niveauer eksempelvis gennem patientuddannelser eller ved at tilpasse sundhedsinformationen til patienter med lavere niveauer af sundhedskompetence. Ved massekommunikation eller kommunikation til store målgrupper kan det være fordelagtigt at tilpasse sundhedsinformationen til patienter med lavere niveauer af sundhedskompetence for at opnå den bredest mulige forståelse.
Det er et kendt og aktuelt problem, at meget af den eksisterende sundhedsinformation ikke er tilpasset til patienters forskellige niveauer af sundhedskompetence. Konkret ses dette ved, at sundhedsinformationen er skrevet i et svært og kompliceret sprog, der gør det svært for patienter med lavere niveauer af sundhedskompetence at forstå. Det anbefales derfor at kommunikere i et simpelt sprog, som vil sikre en bredere forståelse blandt alle patienter. I tråd med denne anbefaling er det vigtigt at slå fast, at et simpelt sprog ikke nødvendigvis betyder, at man taler ned til patienter, eller at man mister den faglige holdbarhed, som ifølge vores erfaringer kan være bekymringer blandt flere sundhedsprofessionelle.
Hensyn til patienters sundhedskompetence bør være et vigtigt fokusområde i sundhedsvæsenet
Vi mener, at et øget hensyn til patienters sundhedskompetence kan bruges til fremme lighed i sundhed, da flere vil kunne forstå og handle på sundhedsinformation og dermed få muligheden for at opnå sundhedsmæssige fordele heraf. Det handler i bund og grund for sundhedsvæsenet om at kommunikere i et mere simpelt og hverdagsagtigt sprog til patienterne, end man gør lige nu, så budskaberne i sundhedsinformationen kan komme flere til gavn. I vores tidligere indlæg fra januar kan du, for eksempel, få konkrete anbefalinger til, hvordan du tager højde for patienters sundhedskompetence i digital patientinformation.
Hvis man ikke øger fokus på at tage hensyn til patienters sundhedskompetence i sundhedsvæsenet, risikerer man at fastholde en ulige adgang til sundhedsvæsenet og forstærke den eksisterende ulighed i sundhed. Med dette in mente undrer vi os over, at sundhedskompetence som fokuspunkt ikke er nævnt i Sundhedsstyrelsens seneste rapport om årsager til og indsatser mod ulighed i sundhed fra september 2020. Vi håber på, at sundhedskompetence med tiden bliver mere anerkendt og får større opmærksomhed som et vigtigt fokusområde i sundhedsvæsenet, som vi mener, at det bør være.
Laura Emilie Møller-Hansen og Mia Louise Behn Hansen er kandidater i Folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet. I foråret 2020 skrev Laura og Mia kandidatspeciale om kvaliteten af digital patientinformation og dets betydning for ulighed i sundhed, og Laura har tidligere gennem sit arbejde beskæftiget sig med Health Literacy i forbindelse med flere forskellige projekter.
Kontakt: Laura på tlf. 2895 5822 eller lauraemiliemh@gmail.com og Mia på tlf. 4119 7810 eller mialouisebhansen@gmail.com
Dansk Health Literacy Netværk 