af lektor Sarah Fredsted Villadsen, Københavns Universitet
Sundhedskompetences betydning for ulighed i mor-barn sundhed
Ulighed i sundhed starter allerede i mors mave, og vi skal derfor konstant arbejde for at forstå og løse udfordringerne allerede, når gravide kvinder kommer til svangreomsorg. Vi ved, at socialt sårbare gravide kvinder har større risiko for at miste barnet inden fødslen eller i første leveår. Årsagerne til dødsfald tidligt i livet er komplekse, men vi ved at sundhedsvæsenet kan gøre en forskel. Mere end 20 % af de fødende kvinder i Danmark i dag er indvandrere eller efterkommere til indvandrere (etniske minoriteter), og disse kvinder kan have yderligere udfordringer med at få god kvalitet ud af svangreomsorgen. Nogle grupper af etniske minoritetskvinder har øget risiko for dødsfødsel og spædbarnsdød. Mødet mellem de gravide etniske minoritetskvinder og svangreomsorgen påvirkes ofte af kommunikationsbarrierer, hvilket påvirker kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats til denne gruppe. Kvinderne er udfordret af sundhedskompetencer og sprogkundskaber, og systemet lykkes ikke altid med at afbøde disse udfordringer.
Særligt kritisk er situationen, hvor gravide kvinder skal vurdere potentielle livsfarlige symptomer under graviditeten og hurtigt have fat i akut hjælp. Det er afgørende, at alle kvinder kan vurdere kropssymptomer, italesætte dem overfor jordemødre og navigere i de forskellige indgangsveje til akut hjælp. Vi kan se, at der sker en række forsinkelser i denne proces. I dag, hvor der er større etnisk diversitet blandt de fødende kvinder, stiller det nye krav til jordemødrene.
MAMAACT interventionen med fokus på sundhedskompetence
MAMAACT-projektet har netop til formål at reducere etnisk og social ulighed i mor-barn sundhed. Projektet fokuserer på at forbedre kommunikationen mellem gravide kvinder og jordemødre om kroppens tegn på graviditetskomplikationer, for derigennem at sikre optimal reaktion på komplikationer fra såvel kvindens som systemets side. Indsatsen består af dels af et kort og koncentreret efteruddannelsesforløb for jordemødre og dels af et oplysningsmateriale til de gravide kvinder. Jordemødrene undervises i interkulturel kommunikation, med fokus på at alle mennesker bærer en kultur og refleksion over denne i mødet med gravide kvinder åbner for en dialog med øget fokus på kvindens individuelle behov. Oplysningsmaterialet til gravide kvinder er en piktogrambaseret folder og en app på seks sprog. Folder og app forklarer de mest alvorlige faresignaler under graviditeten, og hvordan kvinderne skal reagere på disse.
Projektet er altså bygget op om den antagelse, at den jordemoderbaserede svangreomsorg gennem tilpasning i sin måde at møde de gravide kvinder på, kan fremme mor-barn sundheden. Vi har valgt, at evaluere projektets effekt ved at spørge gravide kvinder før og efter indsatsen, hvordan de oplever at kommunikere med sundhedsprofessionelle. Vi har valgt at bruge HLQ spørgeskemaets ene domæne om ”aktivt samarbejde med sundhedsprofessionelle” som vores primære succeskriterie og tolker domænet som udtryk for jordemødrenes sensitivitet over for kvindernes sundhedskompetence. Vi ved allerede, at kvinder med ikke-vestlig minoritetsbaggrund rapporterer et lavere niveau af evnen til aktivt at samarbejde med sundhedsprofessionelle end etniske danske kvinder gør, men vi ved endnu ikke, om vi med MAMAACT interventionen kan fremme kvindernes svar på domænet. Disse analyser vil blive udarbejdet i 2021.
Implementering og kvalitativ evaluering af MAMAACT
Projektet har mødt stor opbakning fra landets fødeafdelinger, og 20-21 har valgt at indgå i projektet. Baseret på lodtrækning har 10 fødeafdelinger har modtaget indsatsen, og 9 fødeafdelinger har fungeret som kontrolgruppe. Projektet blev implementeret på afdelingsniveau, hvor indsatsen blev givet til alle gravide uanset etnisk oprindelse og social position, da projektet formodes at gavne alle og ganske særligt udsatte kvinder og dermed kan modvirke social ulighed i sundhed.
En kvalitativ implementeringsanalyse viser, at jordemødrene generelt har været positive overfor MAMAACTS efteruddannelse. Jordemødrene giver blandt andet udtryk for, at de er blevet mere opmærksomme på, hvordan kvinderne kan have meget forskellige niveauer af sundhedskompetence og usikkerhed i forhold til navigation i sundhedsvæsenet. Den samlede arbejdsbyrde og mangel på tid har dog gjort det vanskeligt for jordemødrene at tilpasse konsultationerne og kommunikationen til den enkelte kvindes behov. Jordemødrenes arbejdsgange var præget af fasttømrede rutiner, og konsultationerne var præget af at give information frem for dialog (14). Alligevel har flere jordemødrene vurderet, at de har fået et ændret og mere kvalificeret henvendelsesmønster i akutmodtagelsen.
Kvinderne har generelt fundet MAMAACTS folder og app relevante. De har anvendt materialet til at øge deres viden om komplikationer og sondring mellem normale og unormale symptomer under graviditeten. De har også brugt materialet til at kontakte akutmodtagelsen, såfremt der var tegn på komplikationer. I konsultationen med jordemødrene, talte kvinderne dog primært om deres symptomer, hvis de blev adspurgt af jordemoderen. Kvinderne fandt det ikke mindst positivt, at materialet var tilgængeligt på mange af deres modersmål. Nogle af kvinderne brugte appen som opslagsværk og skiftede sprogindstillingen frem og tilbage mellem dansk og deres modersmål, således at de bedre at kunne forklare deres symptomer på dansk.
Der er forhold i kvindernes hverdagsliv, som gør det vanskeligt at reagere på potentielle komplikationer. Mange af de etniske minoritetskvinder mangler socialt netværk, som kan hjælpe med logistikken i akutte situationer, hvilket kan betyde udsættelse af kontakt til sundhedsvæsenet. Yderligere viste analysen også, at manglende tolkebrug enten på grund af systemets manglende organisering eller kvindens manglende mulighed for betaling af tolkegebyr, eller dårlig kvalitet i tolkningen og manglende tid, når der var tolk tilstede, udgjorde massive udfordringer for god dialog.
Ovenstående faktorer skaber forsat ulighed i svangreomsorgen, til trods for MAMAACTS konkrete tiltag rettet mod at fremme jordemødrenes sensitivitet overfor kvinderenes individuelle sundhedskompetence. De organisatoriske barrierer kan potentielt reduceres gennem øget fleksibilitet i sundhedssystemet, hvilket bør medtænkes i den fremtidige indsats mod at nedbringe ulighed i mor-barn sundhed.
For mere information: Lektor Sarah Fredsted Villadsen, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin, CSS, Øster Farimagsgade 5A, København K, tlf. 35 32 79 97, email: sfv@sund.ku.dk
Dansk Health Literacy Netværk 